Uldum Højskoles historie fortalt i Horsens Folkeblad 3-11-1905

Følgende artikel kunne læses i Horsens Folkeblad i november 1905.

Uldum Højskole

Nu, da den store ny højskole i Uldum skal indvies førstkommende Søndag, kan det nok være på sin Plads at fremdrage et og andet af Skolens historie.

Som det nok vil være bekendt for fleste, var det den bekendte Skolemand Rasmus Sørensen, født i Jelling den 8 marts 1799, der begyndte højskolevirksomheden i Uldum; han begyndte strax efter Nytaar 1849 med følgende Elever: Jens Kristian Madsen fra Vester-Ørum, død som Gaardejer i Vindelev, Niels Peter Kristensen fra Nyborg i Langskov Sogn, død som Præst i Smidstrup ved Fredericia, Søren Johansen fra Ildved, i mange Aar Gaardejer i Slagballe, Senere i Hornsyld og nu boende i Horsens, Kristen Møller Therkelsen, Kalhave, død som Gaardejer i sin Fødeby og Sognefoged for Hornborg Sogn, Ole Hansen fra Bjerregaard i Aale Sogn, død 1873 som Gaardejer i Langskov og Sogneraadsformand for Uldum-Langskov kommune, og Elias Rosendahl fra Uldum, nu Partikulier* i sin Fødeby. Men R. Sørensens Virksomhed som lærer for den konfirmerede Ungdom blev ikke af stor Betydning, da han maatte standse paa Grund af Treaarskrigen**.

Strax efter Krigens Slutning 1851 traadte 11 Mænd sammen med det Formaal at faa Rasmus Sørensens saa brat afsluttede Virksomhed i Uldum fortsat. Disse 11 Mænd der fortjener at mindes af enhver Ven af Højskolen, var: Folketingsmand, Gaardejer Anders Hermansen af Sandvad i Hvejsel Sogn, Kromand og Gaardejer John Andersen, Ildved i samme Sogn, Gaardejer Kristen Nielsen, Nyborg i Langskov Sogn, Gaardejer, Amtsraadsmedlem og senere Folketingsmand Therkel Therkelsen, Kalhave, Gaardejer Mads Jørgensen Lund, Vester-Ørum. Gaardejer Niels Kristensen, Nyborg, Langskov Sogn, Gaardejer, Amtsraadsmedlem og Folketingsmand Jens Jørgensen, Bjerregaard, Gaardejer Niels Poulsen, Uldum, Gaardejer og Kromand Kristen Nielsen Eliassen Rosendahl, Uldum, Gaardejer, Hans Sørensen, Uldum, og Gaardejer Kristensen Nyborg, Uldum.

Paa Anbefaling af R Sørensen antoges E. M. Rotwitt til Lærer, og der holdtes den første Vinter Skole i et lejet Lokale; men allerede 1852 opførtes en Skolebygning, der indviedes den 4. Novbr. s. A., altsaa for 53 Aar siden. I et Referat fra den Tid fortælles: Dagen var en sand Festdag for Uldum og dens nærmeste Omegn, og der var mødt saa mange Mennesker, at Skolestuen ikke nær kunde rumme dem. Skolestuen var Dagen forud smykket med Grønt af de unge Piger fra Byen, og paa dens Vægge hang Billeder af kongerne Frederik den 6. og 7. samt af Holberg, som Skolen mente at staa i Taknemlighedsgæld til paa Grund af den tilsagte Understøttelse fra Sorø Akademi.

Provst Vols fra Hvejsel holdt Indvielsestalen, hvori han særlig betonede Oplysningens store Værd som Grundlag for den sande aandelige og timelige Lykke, og han sluttede med at nedbede Guds Bistand til, at dette første ny Skridt maatte blive til Velsignelse for vort Folk og vort Fædreland, saa at de unge der – paa Uldum Højskole – maatte faa Lejlighed til ikke alene at erholde en Forøgelse af de Kundskaber og Færdigheder, som de havde erhværvet i Børneskolen, men ogsaa til at faa spredt det Lys over disse, der giver al Viden sin sande og rette Betydning. Skolen begyndte den Gang med 33 Elever, og som et ret ejendommeligt Tilfælde kan anføreS, at Skolen til den ny Bygnings Indvielse i Aar ogsaa har tegnet 33 Elever.

Uldum Højskole har haft følgende Forstandere:
Rasmus Sørensen kun et Par Maaneder, 1849.
E. M. Rotwitt 1851 – 1872.
K. Kristensen Utoft 1872 – 1875.
Jesper Madsen 1875 – 1877.
N. P. Stensballe 1877 – 1886.
K. Videbæk 1886 – 1898.
A. Rendbæk 1898 – 1900.
K. Andersen 1900 – .

Uldum Højskole var i Vinteren 1851 – 52 besøgt af 22 Elever, 1852-53 af 33 Elever, 1853-54 af 24, 1854-55 af 31, 1855-56 af 29, 1856-57 af 23, 1857-58 af 32, 1858-59 af 33, 1859-60 af 27, 1860-61 af 32, 1861-62 af 24, 1862-63 af 54, 1863-64 af 17, 1864-65 af 16, 1865-66 af 65, 1866-67 af 18, 1867-68 af 18, 1868-69 af 24, 1869-70 af 18, 1870-71 af 20, 1871-72 af 20. Antallet af de Elever, der besøgte Skolen under de senere Forstandere, er mig ubekendt.

Hesselballe, den 2. Novbr. 1905.
K. Kristensen.