Viggo Juul, født i Uldum d. 18 september 1890, indtalte d. 5/8 1975 Uldums historie, som han huskede den på bånd. Følgende er en afskrift af denne historie. Første del kan læses her, anden del her, tredje del her, fjerde del her, femte del her og sjette del her. Syvende del handler om nogle af de vigtige ting i livet – sport og politik. Viggo nævner her et billede fra Uldum Gymnastikforening i 1907 – vi har fundet et lignende billede i arkivet, som måske er det der omtales. Se billedet nedenfor teksten.

Hvad angår foreningslivet i Uldum var der en stor gymnastikforening, hvor de dyrkede gymnastik og folkedans – det foregik i forsamlingshuset. Forsamlingshuset var også fra før min tid – det blev bygget i 1889 i provisorie-årene. Da kunne Højre og Venstre ikke forliges, og begge parter ville bygge et forsamlingshus. Men så indkaldte dr. Tesch dem til et fællesmøde, hvor de blev forligt, så de enedes om at bygge ét. De stod ellers skarpt over for hinanden dengang. Jeg kan huske, at min far som formand for venstrevælgerforeningen engang gik hen og foreslog dr. Tesch til et eller andet – dr. Tesch var meget konservativ – med det resultat, at min far blev sat af som formand. Men de var nu pjattede med det dengang. Engang højrefolkene holdt møde i forsamlingshuset, kom venstremændene for at spolere mødet, så det ikke kunne gennemføres. Men så havde højrefolkene fået bud til Molgjer Kro om at køre derover. På en eller anden måde havde venstremændene også fået det snuset op. Så gik de op til Kr. Frandsen (Bakkegården) – han var godt kørende – og lejede en charabanc og var i Molgjer, før de andre kom – så der blev heller intet møde dér. Så tovlige var de dengang! Jeg kan huske, at de rejste til Give, når der var folketingsvalg for at stemme derude. Men der var mange venstremænd, der ikke selv var kørende, og det var jo ikke altid, højremændene ville have dem med på vognen derud. Hjemad fra afstemningen kørte man aldrig forbi Vonge Kro – her holdt man ind, for det var gammel skik, at de skulle have en flæskepandekage her.

I min drengetid var der ikke noget, der hed fodbold. Vi spillede cricket – på en “idrætsplads”, der var ude i kæret, syd for Ejnar Laursens ejendom. Det var et stykke sandjord, som tilhørte Rosendahl. Der havde vi mange drabelige kampe! Jeg har også spillet cricket sammen med fhv. landbrugsminister Bording – ovre på Bøgballe hede. Både han og hans bror var ivrige sportsmænd. Men vi kom jo ikke så langt omkring, som de gør i dag.

Gymnastikbilledet fra 1907. Deltagerne ser ældre ud, end de nok er. Både klædedragt og skæg gjorde, at mænd så ældre ud dengang. Jeg kan kun huske min far som en “gammel” mand, der egentlig virkede yngre, da han selv virkelig blev gammel. På billedet er til venstre på forreste række er min far, Niels Juul, derefter Niels Eske, og så kommer postmester Jensen, der ledede gymnastikken. Ved siden af er Anders Hansen, der var murer (Bertha Grønnings far) – så er der Karl Rasmussen, kaldet Karl Skrædder (Dagny Rasmussens far). I næste række: Laust Madsen fra kæret (Helga Therkelsens bedstefar) — de to næste er jeg ikke klar over, hvem er –. Derefter kommer Søren Dam, der boede dér, hvor nu fra Månsson bor, – han arbejdede på mejeriet, og hans kone, Maren Dam, var kogekone. Så kommer Jens Pet er Nielsen (Jens Peter Skomager), Marinus Iversens svigerfar. — Personen efter J. P. N. er ikke identificeret. I bagerste række fra venstre: Niels Friborg og Niels Gregersen, derefter Søren Kristensen, kaldet Søren Snedker, og Vest Hansen, der var lærer i Uldum. Så kommer Jens Peter Hansen (Jens Peter Skrædder, også kaldet “Sætte”). Derefter Niels Kock og Anders Andersen, karetmager i Dortheasminde. — Så er der et par, jeg godt kender, men ikke kan huske navn på — Så kommer Kristian Olesen (Kristian Koudrup) og Jens Peter Jensen (Post). Sjovt at de har fået næsten alle håndværkere med. Postmester Jensen kunne få dem med!

Samme postmester Jensen satte sig i spidsen for at få et elektricitetsværk i Uldum. Men folk var jo sparsommelige dengang, og de var en lille smule rædde for, at det skulle blive for dyrt. De skulle have 2 lampesteder for at kunne komme med. Jeg kan huske, at blikkenslager Berthelsen kun havde ét – og altså ikke kunne komme med, men så tog han alligevel 2. Vi fik 2 hjemme, et i værkstedet og et i stuen. Det var de mindste pærer, vi kunne få – nogle “ståltrådshistorier”, der vist tog en masse strøm, men vi skulle også passe på at have dem slukket. Men så var de jo slemme til at rende med de her køkkenlamper – det var strengt forbudt, men det brugte de meget for at snyde lidt ved at slukke for strømmen og bruge køkkenlamperne. Man var sparsommelig!

Gymnastikhold i Uldum ca. 1907.