Sangen om Byen ved kæret

Mel. Der er et land

Se Uldum by har mange stolte minder,
og huse små man rundt om kirken ser,
I Kirkens bøger navnene man finder,
på dem der levede og virked her.
Og Møllen skuer stolt ud fra sin banke,
den er et vartegn fra en svunden tid.
På markerne det gyldne korn man sanked
og Møllen malede med evig flid.

Igennem kæret Gudenåen strømmer,
og nattergalen sine triller slår.
Ved tørvegraven fiskeren vel drømmer,
og ganske stille i naturen står.
Der er en egen fred og ro herude,
mens solnedgangen farver himlen rød.
Fra fjerne tårne aftenen bebudes,
og klokkeklangen lyder mild og blød.

At Uldum kendt er over hele landet
heri Højskolen har sin store part.
Her kommer ung og ældre til blandt andet,
med karl og piger fik den jo sin start
Lokalhistorie her bliver samlet,
hver gård, hvert hus bliver levende på ny.
Det er lidt svært, de ting er jo så gamle,
Men fortid hører med til vores by.

Stenaldermandens værktøj kan man finde,
en pilespids, en økse kommer frem.
I otte tusind år har mand og kvinde
i Uldum og omkring den haft sit hjem.
Til dette sted er vore rødder bundet,
og her vi føler, at vi hører til.
De tider som så sagte er henrundet,
er år som ingensinde glemmes vil.

Inger Nyhuus (1926-2004)