Vi har på arkivet en større samling tekster fra P. M. Iversen (elektricitetsværkbestyrer). Vi starter her med at kigge på tiden omkring år 1900. Dette er del 2 – du kan finde del 1 her.

Her skal nævnes de forskellige gårdejere, håndværkere og forretningsfolk, som boede i Uldum omkring år 1900. Begynder man helt oppe på Højskolebakken ligger der først et gammelt stråtækket hus, hvor der boede en gammel kone. Derefter boede malermester M. Petersen, som var talsmand for håndværkerne i Uldum. Han havde lært malerfaget i Vejle. Efter læretiden tog han på valsen sydpå som skik var på den tid. Formålet for svendene, som rejste ud, var at dygtiggøre sig inden for faget og se nye forhold.

Lige neden for Højskolen boede Laust Thomsen også kaldet Laust Væver. Lige overfor på den anden side af gaden boede Mikkel Bang. Han handlede med huder og ben. Han samlede også æg som han kørte til Horsens med. Han tog bud med fra folk som skulle have et eller andet ordnet i Horsens. Efter Laust Thomsen boede gartner N. J. Daugård i et gammelt hus som lå lidt tilbage fra vejen. Daugårds offentlige arbejder lå indenfor sygekassen. Han var med til at oprette sygekassen og var formand, på nær få år, lige fra dens begyndelse og til han døde i 1942. Han gjorde et stort arbejde for kassen. Ikke alene fik han i mange år intet for arbejdet, i de første år var der næsten altid underskud. Så fik han lavet tombola, hvis overskud gik til sygekassen.

På hjørnet af Hesselballevej og Højskolebakken lå kommuneskolen. Skolelæreren hed Mortensen. Han var lærer i Uldum fra 1871 til november 1900. Han var en meget dygtig og respekteret mand. Hans arbejde udenfor skolen blev lagt indenfor sparekassen, hvor han var kasserer i 35 år.

Apoteket lå på hjørnet af Hesselballevej og hjørnet ned efter byen. Apotekeren hed Eggers. Han var apoteker i Uldum fra 1874 til 1903. Da flyttede han til Odense og derfra til apotek i Vejle, hvor han døde i 1912. Han er begravet på Uldum Kirkegård. Han gjorde et stort arbejde i Uldum f.eks. indenfor sparekassen, hvor han var formand i 15 år. Hans største interesser var plantningssagen. På hans initiativ blev der plantet nåletræer på begge siden af vejen foran kæret, hvor der før var gold hede.

På den anden side af gaden lige overfor apoteket boede urmager Laust Jensen i et gammelt hus. Han var urmager i Uldum i 49 år. En særlig godgørende mand. Han var ugift. Der var samlingssted for såvel unge som ældre, der havde lyst til at drøfte tidens spørgsmål. Han var idealist, så der kunne blive nok at drøfte. Han var så afholdt, så beboerne satte en mindesten på hans grav på Uldum Kirkegård, hvorpå man skrev.

“Nu idealets stjerner for ham tindre.
Her nede lever der en god mand mindre”

Efter urmageren på hjørnet om efter Bundgård lå en gammel smedie. Smeden hed Jens Jørgensen. En rigtig gammel smedie med lergulv. Smeden lignede smedien.

På den modsatte side af Bundgårds vej lå kroen. Kromanden hed Jespersen. Han flyttede til Tørring kort efter århundredeskiftet. I kroen var der købmandsbutik. Købmanden hed I. C. Madsen. Han byggede senere ny butik, der hvor den gamle smedie lå. Ovre på den anden side af gaden lå den gamle kro, som blev beboet af den gamle kromand Elias Rosendahl.