Vi har på arkivet en større samling tekster fra P. M. Iversen (elektricitetsværkbestyrer). Vi starter her med at kigge på tiden omkring år 1900. Dette er del 5 – du kan finde del 4 her.

Der var også forskellige håndværksmestre, der bør have et ord med på vejen. Nogle har jeg nævnt, smedemester M. S. Petersen kom til Uldum midt i firserne (1880erne). Han byggede hus og værksted på bakken oven for broderen Malermester Petersen og drev forretning der i nogle år. Så flyttede de ned på Kærvejen i nærheden af stationen. Han drev i nogle år stor forretning med at lave nye vogne. Han havde karetmager-værksted. Omkring 1900 gik han mere over til at lave og forhandle maskiner. Han var den første i lang omkreds, der begyndte at handle med høst og slåmaskiner (fra Brdr. Bendix). 

Der var tømrer og snedkermester N. Pedersen. Han var udlært karatmager, men gik over til snedker og tømrer-arbejdet. Han boede først på Kærvejen, men flyttede senere om på Kirkegade. han beskæftigede både svende og lærlinge. Han havde mange maskiner til træforarbejdning. Dem stillede han selv op. Han var en meget praktisk mand, når han havde været ude og set noget nyt snedkerarbejde, kunne han gå hjem og lave magen til efter hukommensen. Lige efter århundredeskiftet kom der en ung sadelmager til byen (der var godt nok to sadelmagere, men den ene, Mikkelsen, fik telefoncentralen og den anden Petersen fik en landejendom). Han hed Søren Sørensen og han var en meget dygtig sadelmager. Han lavede møbler efter bestilling og det var solide og fine ting, men han blev i en ung alder ramt af en uhelbredelig sygdom. 

Snedker og tømrermester Søren Kristensen havde lige efter århundredeskiftet en ret stor forretning. Han havde flere svende samt lærlinge. Der byggedes meget på den tid. Han blev ret ung slået ud af alvorlig sygdom. 

Skomager Jens Peter Nielsen startede skomagerforretning midt i firserne (1880erne). Han lavede håndsyede sko og støvler samt reparationer og havde også butik. 

 Der var Ole Peter Mortensen, der boede nabo til kroen. Han var udlært karetmager, men på den tid der her omtales var han, hvad man kaldte hjuler. Han kunne sætte nye eger og fælge på vognhjul og hvad der ellers var af reparationer på gamle vogne. Han lavede også store firkantede kasser, som blev tørvebåde. De blev sat ned i tørvegravene og deri æltede man tørvene. Han havde også kohold. Han havde et stykke jord nede i Goderum. Det var en mark som lå ved begge sider af banen mellem den lille Kærvej og lilleåen. Det blev kaldt sådan fordi det var delt i flere små stykker. Foruden Ole Peter var der skolelodden. Kroen havde også et stykke og en mand som hed Jakob Jensen havde også jord der.

Stationsmesteren på Uldum station hed Dalin. Driftsbestyren for Horsens-Tørring jernbane hed Stensballe. Det mærkelige ved toget var at lokomotivet altid løb baglæns. Toget havde nok at køre med, men det var jo før bilernes tid. Der var altid meget gods med og også kreaturer blev transporteret med toget. Grisene til slagteriet i Horsens kom også den vej. 
Vognmand Ravn boede lige før stationsvejen på modsatte side af vejen. Han drev vognmandsforretning både med godstransport og med finere vogne til person-kørsel. Han forsøgte også med dagvognskørsel til Horsens, men det kunne ikke gå. Der var jo banen. Senere købte han jord og drev landbrug sammen med vognmandsforretningen.