I 1982 udgav Lokalhistorisk Forening for Uldum Sogn (samlet af Børge Haugstrup) et temahæfte om Uldum Bibliotek. Her kan du læse historien.
Fra læsekreds til folkebibliotek
Uldum Sogn har siden 1872 haft en sognebogsamling, idet der i dette år blev taget initiativ til oprettelsen af en læsekreds. Bogbestanden, der indkøbtes privat, voksede gennem de følgende års indkøb og cirkulerede bestandigt blandt kredsens medlemmer. Når bøgerne ikke var hos brugerne, opbevaredes de hos præsten eller degnen, og medlemsbidraget var simpelthen det beløb, den enkelte købte bøger for i årets løb.
I 1918 var denne private bogsamling vokset så betydeligt, at man fremsatte tanker om at få oprettet et folkebibliotek med et håndbibliotek knyttet til. I dette bibliotek skulle den oprindelige sognebogsamling indgå. 1. april blev “Biblioteksforeningen for Uldum og Omegn” oprettet. Foreningens første bestyrelse bestod af urmager Kr. Bording, købmand I. P. Hansen, grd. Henrik Pedersen, lærer Ejnar Kristensen og førstelærer L. Vest Hansen med sidstnævnte som formand. Vest Hansen satte sig for gennem en indsamling blandt sognets beboere at skaffe penge til veje til start af biblioteket. I løbet af forsommeren 1918 blev på denne måde indsamlet 2048 kr. Derudover skulle hvert medlem af foreningen tegne sig for et årligt bidrag på 300 kr., kommunen ydede 100 kr. årligt og Håndværkerforeningen 25 kr. Fra Statens Bogsamlingskomité fik man 680 kr.
1. oktober 1918 åbnede Folkebiblioteket for Uldum og Omegn i den ene af de to skolestuer i kommuneskolen (Bakken 2). Ved indvielsesfesten talte sognepræsten, Carl Riisgaard, der rettede en tak til alle, der så rundhåndet havde bidraget til, at biblioteket kunne oprettes. Paster Riisgaard sagde bl.a.:
“Den offervillighed, der her er vist, overstiger langt mine dristigste forventninger. Nogle mente, det var bedre at se tiden an. Jeg mener, den er belejlig. Tiden, der kommer, vil blive præget af flid og nøjsomhed. Vi bliver nødt til at sætte tempoet op, om vi vil vinde med. Ordet krav vil blive erstattet af ordet pligt. For at gøre sig gældende må der dygtighed og kundskab til. Vi har i dette folkebibliotek fået en god gave først og fremmest for de unge, dernæst for husmændene. Her skal de hente forfriskelse til det daglige arbejde, der sikkert ikke vil forme sig under bedre kår i fremtiden.”Førstelærer Vest Hansen redegjorde for bibliotekets tilblivelse og arbejdsplan. Foreløbig ville biblioteket være åbent søndag, tirsdag og torsdag i tre aftentimer fra 7 til 10, men så snart det viste sig nødvendigt, ville åbningstiderne blive udvidet. Vest Hansen erklærede derefter biblioteket for åbent og udtalte ønsket om, at det måtte blive flittigt benyttet til gavn for egnen.
Folkebiblioteket for Uldum og Omegn
Året efter oprettelsen kunne Folkebiblioteket for Uldum og Omegn flytte i egne lokaler, idet biblioteksforeningen havde lejet to værelser i sadelmager Sørensens enkes ejendom (nuværende Søndergade 11). Der skulle betales 175 kr. om året i leje af de to rum, 175 kr. for rengøring og opfyring (fru Ingeborg Sørensen skulle dog selv levere brændsel) og endelig 100 kr. for det daglige tilsyn. Ialt 450 kr. om året, der skulle betales forud for hvert kvartal med en fjerdedel. Læsestuen var nu åben alle ugens dage undtagen lørdag kl. 7-10 aften. Her var fremlagt de blade, biblioteket abonnerede på, nemlig “Politiken”, “Verden og vi”, “Dansk Ungdom”, “Folkerøsten” og “Højskolebladet”. På et bestyrelsesmøde senere samme år – 1919 – vedtoges det, at man midlertidigt holdt den sønderjyske avis “Heimdal”.
Udlånet var åbent tirsdag og fredag aften kl. 7-9. Bogbestanden var på 894 bind, fordelt med 736 bind til udlån og 158 bind i håndbogsamlingen.
Hvervet som bibliotekar varetoges i den første tid af førstelærer Vest Hansen. Efter dennes bortrejse fra sognet i 1920 overtog hans efterfølger førstelærer Ingvard Høltzermann midlertidigt dette arbejde, indtil bestyrelsen havde valgte den ny bibliotekar. Denne blev digteren Peter Alsted, der i de følgende 23 år til sin død i 1944 trofast og uegennyttigt gjorde en stor indsats for bøgernes udbredelse i sognet.
I 1937 flyttede biblioteket ned i kommunens ejendom på Kirkegade, hvor sognerådet havde ladet indrette en lejlighed med biblioteks- og udlånsværelse samt en læsestue med håndbogsamling og aviser. Her havde biblioteket til huse indtil 1960. Af de gamle protokoller fremgår, at man ofte havde store økonomiske vanskeligheder i forbindelse med driften. Biblioteksforeningens formand måtte ofte i den lokale presse opfordre sognets beboere til at støtte med bidrag, ligesom ansøgninger om – beskedne – forhøjelser af det kommunale tilskud blev sendt af sted og imødekommet. En del af pengene til bibliotekets drift kom ind gennem det årlige andespil, biblioteksforeningen lod afholde.
Biblioteksforeningens formand i disse år var Ingvard Høltzermann, der – bortset fra to afbrydelser – varetog hvervet fra 1922 til 1963. Lige så trofast og uegennyttig som Peter Alsted tjente han bibliotekssagen i mange år. Høltzermann gik med ildhu ind i den dobbelte opgave: at styrke bibliotekets økonomi og at opbygge en bogsamling, præget af kvalitet og alsidighed.
Peter Alsteds efterfølger som bibliotekar var lærer Tage Maarssø, hvis ledelse af sognets bibliotek blev stærkt påskønnet af bibliotekstilsynet under dettes rutinemæssige besøg på stedet. I de syv år – fra 1944 til 1951 – Tage Maarssø var bibliotekar, blev grunden lagt til den udbygning af bogsamlingen, der senere fandt sted.
Uldum Sognebibliotek
I 1953 ændrede Folkebiblioteket for Uldum og Omegn navn til det mere bekvemme Uldum Sognebibliotek. Tage Maarssøs efterfølger som andenlærer Niels Bech Jessen var på dette tidspunkt bibliotekar, et hverv han varetog til sin bortrejse fra egnen. Fra 1958 til 1969 var lærer Børge Haugstrup sognebibliotekar. I denne periode skete en stor forandring i bibliotekets ydre rammer, idet man 1. april 1960 flyttede op i den nybyggede kommuneskole, hvor sognebiblioteket fik et 54 m2 stort lokale til rådighed. Bogbestanden var på dette tidspunkt 4222 bind. At sognebiblioteket fik til huse i skolen medførte bl. a., at flere børn og unge blev lånere, og i de efterfølgende år blev bibliotekets bogbestand suppleret med mange børne- og ungdomsbøger.
Efter Ingvard Høltzermann død i 1963 valgtes højskolelærer Magnus Nielsen til formand for biblioteksforeningen. 1. april 1965 trådte en ny bibliotekslov i kraft. Den medførte bl.a., at biblioteker, der var privat- eller foreningsdrevne, overgik til kommunal drift. Som følge heraf blev biblioteksforeningen, der i 47 år havde stået bag bibliotekets drift, nu opløst. Den hidtidige bestyrelse blev afløst af et biblioteksudvalg, der indgik som et såkaldt blandet udvalg under sognerådet og med dette repræsenteret i udvalget. I øvrigt fortsatte biblioteket under samme navn og ledelse.
Gennem mere end 25 år havde bibliotekarhvervet været varetaget af lærere fra kommuneskolen. Den gamle, men ingenlunde selvskrevne tradition blev brudt i 1969, da Uldum Sognebibliotek fik en ny og dynamisk leder i Mette Jensen, Hesselballe. Fra samme tidspunkt foretoges en formel opdeling i sognebibliotekets bogbestand med henblik på oprettelsen af et særligt skolebibliotek, der skulle have lokalefællesskab med sognebiblioteket – dog med et specielt lokale til fagbøger og gruppesæt til brug for skolens elever. Som leder af skolebiblioteket ansattes lærer Emmy Reng, Uldum. Bøger til skolebiblioteket skulle indkøbes efter indstilling fra skolens lærerråd gennem skolebiblioteketsudvalget, men i samarbejde med sognebibliotekets bogkøbsudvalg.
Fra sognebibliotek til filial i storkommunen
Ved kommunesammenlægningen 1. april 1970 og dannelsen af Tørring-Uldum kommune ophørte Uldum Sognebibliotek at eksistere som et selvstændigt bibliotek. Det blev nu i lighed med storkommunens øvrige biblioteker administrativt underlagt et kommunalt hovedbibliotek i Lindved. Alle indkøb af bøger skulle herefter ske gennem hovedbiblioteket, og det samarbejde, der i en årrække havde været med centralbiblioteket i Vejle, blev yderligere udbygget.
I forbindelse med den nye kommunale biblioteksordning skrev bibliotekar Mette Jensen følgende afsluttende bemærkninger i sognebibliotekets protokol:
“Det gamle sognebibliotek, der med flid og omhyggelig anvendelse af små midler fra staten og private indsamlinger er bygget op af idealistiske, kloge mænd og pædagoger, som har ofret utallige enten ubetalte eller meget løst betalte timer, har vokset sig ud af sin egen private ramme og er blevet noget stort – en del af et storbibliotek, en servicestation, der gerne vil hjælpe med så meget som muligt, skaffe så megen god og oplysende litteratur som muligt til alle. Målet må stadig være det samme: Bøgerne ud til lånerne”.I 1974 måtte biblioteket rykke ud af lokalet på kommuneskolen, da skolens stigende elevtal medførte, at man måtte inddrage det tidligere bibliotekslokale til undervisningsformål. Biblioteket fik nu – fra 18 juni 1974 – lokaler i kommunens ejendom Tjørnevej 4 og blev her nabo til den kommunale administrationsbygning. 1979 efterfulgtes Mette Jensen af lærer Jette Jørgensen i stillingen som bibliotekar i Uldum.
17 juni 1982 flyttede Uldum Bibliotek ind i et helt nyt hus, rejst i umiddelbar nærhed af den gamle kommuneskole, der i 1918 gav husly til det folkebibliotek, der dannede begyndelsen til den udvikling, der siden fulgte. Skolebygningen måtte vige pladsen for det nye, og for første gang i bibliotekets historie kunne man tage et hus i besiddelse, der udelukkende var bygget til det formål at huse sognets bibliotek.
Pastor Carl Arnold Riisgaard. 1913 – 1937
Lærer E. Kristensen, 1914
Lærer L. J. M. Vest Hansen. Lærer i Uldum 1902-1920.
Købmand I. P. Hansen