Uldum Sogns historie som fortalt af Viggo Juul i 1975 – del 1

Viggo Juul, født i Uldum d. 18 september 1890, indtalte d. 5/8 1975 Uldums historie, som han huskede den på bånd. Følgende er en afskrift af denne historie. Første del handler om den store gårdbrand i 1897 og Uldums hovedgade dengang.

Min far var Niels Juul, først træskomand og siden post i Uldum by. Jeg kan huske gårdbranden i 1897. Det var den 1. juni 1897 om eftermiddagen, at tre drenge stak ild i det oppe ved Rosendahls lade (hvor nu Chr. Laursens garage ligger). Dér var det bygget sammen med sådan et hak ind, og dér lå noget løst halm i en dynge. Det var ikke meningen, at det skulle brændes af, men ude på Knud Jensens mark havde de været ved at harve, og der var en masse sener, og dem havde skoledrengene fået lov til at brænde af. Men de kunne ikke vente, og de skulle lige prøve tændstikkerne – med det resultat, at alle tre gårde futtede af.

Det var Ole Peter Mortensens Magnus, den anden var en svoger til Marinus Iversen, og den tredie var Thorvald Petersen. Jeg skulle også have været med, men Povl Nyborg skulle køre møg ud den dag, og dér kunne jeg få lov til at køre hestene og det var jeg mere interesseret i, så jeg kom ikke med. Jeg kan huske, vi var neden for mejeriet for at læsse af, og så sagde han (PN): Jøsses, lille mand, gården brænder! Og han kørte hjem, lige så det drønede, for han skulle jo skynde sig til ildebrand.

Alle skærværkerne til Søren Kristensens gård blev stående, og dem løb vi drenge og væltede, og det gav et ordentligt brag, når vi var henne at vælte dem. Stuehuset til Rosendahls gård blev stående – det var det eneste, der blev reddet af de tre gårde. Det var en skorstensfejersvend fra Vejle, der reddede det – han skulle nu have haft nogle klø for det, men han fik et guldur i stedet. Der kunne jo ellers have ligget en flot bygning!

På hovedgaden (nuværende Søndergade) lå i 1897 først apoteket – der var ældre end jeg kan huske. Det var først en filial af apoteket i Givskud, men da læge Tesch kom til byen, fik han apoteket hertil. Læge Tesch var en foregangsmand, der ville have alt det til Uldum, han kunne få – en prægtig mand var han. Efter apoteket kom Rosendahls gård, hvis have gik næsten helt hen til apoteket. Der var kun en stor meter imellem og så var der en tjørnehæk. Der var lige plads til, at man kunne køre med en trillebør imellem haven og apoteket. Efter gårdbranden lå jorden, hvor de tre gårde havde ligget, hen en del år, inden købmand Hansen (I.P. Hansen) begyndte at bygge på den. Han lod først bygge bageriet og efterhånden det meste af den side af gaden. Det var Peter Nielsen – Peter Murer kaldte vi ham – der murede det. Bagved, hvor nu Ejnar Nielsens forretning er, byggedes et stort afholdshotel med dansesal ovenpå og en Good Templar-loge nedenunder. Der var dengang en meget stor afholdsforening i Uldum med en afdeling for ældre, en ungdomsafdeling og så en Good Templar-orden. Det var Jens Guldahl, der var meget ivrig for afholdssagen. Der var mange der var lidt “svampede” dengang, men de kom alligevel i denne her afholdsforening. Salen i afholdshotellet var med scene, og der blev holdt mange store baller dér. Men til sidst blev salen lukket af politiet, for man sagde, at når de dansede, rystede hele huset, så det var for farligt!

Det senere afholdshotel (nuværende Hotel Uldum) er en del yngre. Det blev bygget af en forpagter Jessen fra præstegården på den jord, der var “gadejord”. Der var fire lejligheder og postmesteren boede til at begynde med der, hvor der nu er restauration. I den anden side boede sadelmager Petersen, og ovenpå i den ene af lejlighederne dér boede Niels Mogensen – kaldet “Brede Mogens”.

Men hele den vestlige side af hovedgaden er faktisk bygget af købmand Hansen (I. P. Hansen) – det hvor Aage Andersen bor har der bl.a. været bageri.

Mit hjem er det hus, der nu hedder “Ønskebo” – overfor det nuværende Hotel Uldum – dér er jeg født. Ellers lå der dengang lige sønden for mit hjem Søren Kristensens gård – Søren Kristensen var Ane Mathiasens far. Den gård var den bedste af de tre, der brændte. Knud Jensens derimod var noget gammel ragelse. De to gårde var faktisk bygget sammen. Norden for Søren Kristensens gård og lige overfor mit hjem var en slags eng, hvor de kunne gå og slå noget græs af til Knud Jensens gård.

Hovedgaden så frygtelig ud med store huller i, men efterhånden gik de da så vidt, at vejmanden skulle skrabe den, så der ikke blev for meget smadder på den. Der var en åben rendesten i begge sider, godt en halv alen dyb, med gangbrætter over til husene, for ellers kunne folk ikke komme over. Det hændte af og til – til stor morskab for vi drenge – at en drattede i, især når de havde fået for meget brændevin. De, der havde langt skæg – og det var der mange, der havde dengang – så frygtelige ud, når de kom op af mudderet!

Før den nuværende kro blev bygget, var der kro eller gæstgivergård på den anden side af gaden i den ene ende af stuehuset til Rosendahls gård. Foran dette hus stod i mange år to bindesten, som man bandt hestene til, når man kom fra kirke og skulle ind og have en punch. Bagved, hvor nu købmand Christoffersen har forretning lå bysmedjen – der var dengang en, der hed Jens Smed. Det var samlingssted, hvor bønderne kom, og Jens Smed havde brændevinsflasken og øldunken stående ved siden af ambolten – så fik de en lille hivert, og Jens var fuld altid, når han kom til aften. Men det var jo skik dengang, og der var ingen, der tog forargelse af det. De gamle Uldum-bønder gik fra det ene sted til det andet – de begyndte sådan hen på formiddagen og fik en lille punch. Så gik de til den næste, og det blev sådan til en 4-5 stykker. Så gik de hjem, når de havde en lille “blæser” på, og fik deres middagssøvn – så kunne de hygge videre om eftermiddagen. De havde jo folk nok dengang – de bestilte ikke selv noget.