Viggo Juul, født i Uldum d. 18 september 1890, indtalte d. 5/8 1975 Uldums historie, som han huskede den på bånd. Følgende er en afskrift af denne historie. Første del kan læses her og anden del her. Tredje del handler om Kirkegade, pogeskolen og en søvnig købmand.
Kirkegade:
Hen efter kirken lå Povl Hansens gård – sognefogedgården (nu: provisor Jacobsen), Rasmus Hansens gård (nu: Ole Petersen) og endelig præstegården. Jeg synes, at jeg har læst om, at den gamle præstegård har ligget på den anden side af vejen. Der står nemlig et sted, at vejen gik nordenom præstegården, og så må den jo have ligget dér, hvor doktorboligen er.Lige overfor kirken lå en lille ejendom – de havde nok en fire køer og de havde en mark ude ved Kalbæk. Han var graver og hed Niels Andersen. Dengang havde vi jo ingen kloakker, og de kunne jo ikke gå ret langt ned i jorden, når der skulle graves en grav. Men Niels kom nu somme tider vel lidt ned i jorden. Engang dr. Tesch kom forbi, kunne han se låget på kisten i en grav – da måtte han alligevel have den dykket lidt! Ofte stod de og øste vand af graven, mens man var i kirke. Jeg kan huske, at jeg havde en søster, der døde i 1902, og da stod de og øste, lige til vi kom derhen. Det var grundvandet, der stod så højt.
Men Uldum er jo en pæn by nu, og på en måde var det godt, at gårdene brændte, for ellers havde den jo ikke set ud, som den gør i dag. Det er et spørgsmål, om de gårde var blevet flyttet ud, hvis ikke de var brændt. Måske havde de så ligget der endnu, ligesom gårdene i Ølholm stadig ligger midt i byen.
Min bedstefar havde en ejendom i Dortheasminde – “Lille Kalhave” -, og efter det gamle skøde tilhørte den herremanden på Rask. Hvor meget han ejede af gårde i Uldum, ved jeg ikke, men jeg kan ikke tro, at han er kommet over åen, der var amts- og herredsskel – så det er mere troligt, at herremanden på Hvolgård ejede gårde i Uldum, men hvor langt han er kommet ned, ved jeg ikke. Kirken har jo også været under forskellige herregårde, i alt fald under Hvolgård og Låge, muligvis også Agersbøl. Den blev jo solgt flere gange. Præstegården kunne man ikke kalde en fæstegård – det var jo en forpagtningsgård, som tilhørte præstens embede.
Udflytningen omfattede Søren Kristensens, Rosendahls og Knud Jensens gårde – de tre, der brændte. Men før den tid var der sket udflytning af Knud Kristensens gård, hvis stuehus står endnu (“Karen Bechs hus”). Den blev flyttet ud syd for byen (“Elmelund”), og de gamle bindingsværksudhuse blev genopført. Men siden brændte de dér.
Skole:
Vi havde pogeskole i Søren Kristensens gård, der lå omtrent dér, hvor der senere blev el-værk. I stuehuset her var der pogeskole, indtil gården brændte, og her begyndte jeg at gå i skole 1. april 1897. Da den så brændte, blev vi flyttet op i forsamlingshusets lille sal. Det var en pogeskole for alle Uldums børn, og vi var så mange, at vi næsten fyldte salen (der dengang var noget mindre end i dag). Senere købte man ejendommen, hvor Knud Kristensens gård havde ligget – der var nu ølbryggeri, men så blev det lavet til skole (forskole). Her var forskole, indtil den blev nedlagt, og børnene flyttet op i den nuværende skole.I pogeskolen – “den lille skole” – gik vi i 3 år, og så blev vi flyttet op i “den store skole”, som vi kaldte den. Den var indrettet i det stuehus, som Lindved Sørensen har nu. Her var skole i vestenden og beboelse ud mod vejen. Så var der lade oppe fra, hvor Edith Mortensen har forretning – gaden var knap så bred dengang. Der var to wc’er ud imod vejen, og dørene var næsten aldrig lukket – så det var jo ikke så pænt et indtryk folk fik, når de kom til byen! Der var foruden laden også ko-stald. Degnene i gamle dage havde jo et stykke jord, og skolelodden lå nede ved det, som Helmuth Steinmeyer havde i sin tid. Dér lå 6 tdr land, der hørte til skoleembedet. Jeg kan huske, at én, der hed Mikkel Bang, havde købmandsforretning, hvor nu fru Mortensen (Højskolebakken) bor, havde jorden i forpagtning. Han var sådan en søvnig købmand. Han sov altid, når han fik lov til at stå stille.
Samme Mikkel Bang samlede æg og kørte til Horsens med, men han sov altid, når han kørte hjemad – hestene vidste vejen! Jeg kan huske, de fortalte, at der var en skrædder, der ikke kunne få mere kredit hos Mikkel. Så var han oppe en aften for at købe en stor sending, og Mikkel skulle hen og skrive regningen – han havde sådan en høj pult -, men så faldt han i søvn, og skrædderen gik med sagerne! Der var også engang, Mikkel kom kørende fra Horsens. Købmand Hansen og en anden mand havde været i Kalhave, og de sprang så op bag i vognen. Mikkel sov, og da han vågnede, sagde han: “Nå, vil I køre med” – og så sov han videre!