Viggo Juul, født i Uldum d. 18 september 1890, indtalte d. 5/8 1975 Uldums historie, som han huskede den på bånd. Følgende er en afskrift af denne historie. Første del kan læses her, anden del her og tredje del her. Fjerde del handler om den gamle købmandsgård, Andelsbevægelsen, Skolegade og Nørregade.
Købmand Hansens forretning – den gamle købmandsgård – var en stor forretning. Dygtig mand var I. P. Hansen. Men vi skal også huske, at dengang var der ingen foderstofforretninger hverken i Flemming eller Rask Mølle eller Kragelund. De holdt i lange rækker med vogne, der skulle læsse foderstoffer ved ham. Det var ikke et særsyn at se, at der stod en halv snes banevogne hernede, som var kommet med fodervarer fra Horsens, og der kørte en vogn næsten ustandselig med varer fra stationen op til købmandsgården. Han (I. P. Hansen) var en hel “konge”, men dygtig var han, rigtig dygtig. Købmand Hansens kone var en søster til Johannes Rosendahl og datter af Elias Rosendahl, der havde kroen.
Hen ad Skolegade var der ikke andre huse end det lange gule hus (Christian Hansen). Så var der møllen og det hvide hus, hvor Marie Jensen bor, men ud ad Langager var der ikke noget før den gård, der er Liengårds (altså før udflytningen efter branden i 1897). Møllen har ligget oppe ved Hesselballe Møllegård. Den brændte, og børnene løb fra skole for at komme op at se den brænde. Mine søskende har fortalt, at degnen skældte ud, fordi skolebørnene var rendt fra skole. Siden blev møllen så bygget op af Gunner Knudsen på det sted, hvor den er nu.
Nørregade:
Fra Nyborgs gård og ud mod åen lå kun ét hus (hvor Verner Juul nu bor). Dér boede en, vi kaldte Rasmus Skovfoged, og på den anden side af vejen var der to huse. Det overfor Verner Juul og så Torbensens hus. Bag dem lå to huse (Richard Larsens og Niels Rasmussens). Det var de eneste bygninger, der var mod Dortheasminde. Ellers var der åben mark. Så begyndte de at bygge i Dortheasminde. Det var en, der hed Niels Sørensen, som begyndte at bygge nede fra åen, og han byggede de fleste huse deropad. Han sagde, “nu skulle vi helst have flyttet Uldum til Dortheasminde”! Men så vidt kom han nu ikke. Niels Sørensen var en stor mand – han gik siden fallit -, og han havde Danmarks største mejeri dengang. Han havde banevogne, der kom helt inde fra Lund, og han havde banevogne, der gik til Tørring og Ølholm. Dér kørte min far med hver dag med to banevogne. Han satte den ene af i Ølholm, og så tog han selv med den store til Tørring, hvor der var mælk fra Stougård og andre store gårde. Der kom også mælk fra Hammer, som blev læsset om i Tørring. Han fik ligeledes mælk inde fra Tamdrup og Bisgård. Men Niels Sørensen slog for stort op. Han ejede omtrent det halve af Uldum kær, og han købte jord helt over til Kalhave. Det var en temmelig stor avlsgård. Mejeriet lå ved gården, og stuehuset til mejeriet ligger der endnu – på venstre side af vejen forbi fabrikken ud mod kæret.Andelsbevægelsen har aldrig rigtig slået an i Uldum. Man prøvede til flere gange, bl.a. med en brugsforening. Købmand Hansen sagde, at de da godt måtte prøve at lave en brugsforening, men så skulle de have betalt deres regninger hos ham først. Og det kunne folk ikke – så der blev ingen brugsforening. Vi havde da flere gange møde på det gamle afholdshotel angående en brugsforening, men gårdmændene turde ikke gå med – de havde for stor gæld oppe hos Hansen! I begyndelsen af 30’erne kom der en foderstofforretning – de blomstrede op på den tid – både i Kragelund, Flemming og Rask Mølle – men så længe Hansen var der, var der ikke noget, der hed foderstofforretning. (I. P. Hansen døde i 1931)
Mejeriet blev bygget i 1906-1907, vistnok af en fra Horsens, men så blev det overtaget af Svend Trøst hansen (Berta Grønnings bror) med Faurholdt som bestyrer. Men det var privatmejeri.
I begyndelsen af dette århundrede kom en opbygningstid i Uldum – mange huse er netop fra den tid. Dyrlægeboligen (i Skolegade) blev bygget i 1903, og det år blev købmandsgårdens ene længe også opført. Huset, hvor Peter Hansen bor nu, var endnu ikke bygget, og foran porten var der en hestegang, hvor en gammel hest gik og trak kageknuseren, der knuste foderkager. Den blev spændt for om morgenen, og så gik den dér til aften. Det var lidt primitivt, men det gik jo.